 |
Herning Kirkes formål er:
At være en forkyndende og bekendende kristen kirke.
At være et åbent og samlende fællesskab, præget af omsorg og engagement.
At være udadvendt og møde mennesker dér, hvor de er.
At lægge vægt på videreførelse og fornyelse af kirkens mangfoldige arv og tradition, bl.a. liturgisk og musikalsk.
At have fokus på nye måder at være kirke på.
Herning Kirkes fokuspunkterer:
Fokus på, at det nye kirkehusprojekt og dermed det nye kirkehus kan yde de bedste rammer for kirkens arbejde og visioner i fremtiden.
Fokus på gudstjenester, fx gudstjenester for alle alderstrin. Specielt tilrettelagte gudstjenester. Markering af kirkeårets perioder og højtider. Videreførelse og fornyelse af højmessens traditionelle form og indhold, med opmærksomhed på udvikling af kirkekorets rolle i gudstjenesten. Aktivt arbejde for, at alle i menigheden føler sig velkommen til gudstjenesterne.
Fokus på udvikling af korarbejdet som et læringsmiljø, der fungerer som lokal fødekæde for organister og kirkesangere.
Fokus på børn og unge. Babysalmesang, legestue, minikonfirmander, juniorkonfirmander, konfirmander, konfirmandklubber, ungdomsklubber, rytmiske gudstjenester, familiegudstjenester, spaghettigudstjenester m.m..
Fokus på besøgstjenesten, der henvender sig til ensomme og ældre mennesker, som ikke selv har mulighed for at komme ud, men gerne vil have besøg af et medmenneske.
Særlige arbejdsområder, som Herning Kirke altid har fokus på:
Ugentlige tjenester på Regionshospitalet Herning v. sygehuspræst Svend Erik Søgaard. Med deltagelse af Herning Kirkes organister samt sangere fra Herning Kirkes Drengekor.
Tjenesterne i Herning Arrest (5 gudstjenester om året samt en række besøg) v. sognepræst Erik Nikolajsen. Organist, kirketjener og frivillig hjælper v. alle 5 gudstjenester.
8 offentlige ”Værkstedskoncerter” i Herning Kirke om året. Disse koncerter er åbne for deltagelse af korsangere fra andre kirkekor end kirkens eget.
|