Rytmiske Gudstjenster

Finder sted den første fredag i hver måned kl. 20.00 i kirken.

Giver mulighed for at deltage i en anderledes gudstjeneste i et afslappet miljø og med et moderne præg. Her er der lagt fokus på rytmiske sange (lovsang) i stedet for de traditionelle salmer og orgelspil. Sangene suppleres af Herning Kirkes rytmiske band bestående af klaver, bas, guitar, trommer, saxofon, violin m.v..
 
Udover lovsangen indeholder gudstjenesten hver gang: tale, nadver og tid til stilhed og eftertanke. Hertil kan gudstjenesten indeholde drama, diasshow, video, solosang osv.. Under gudstjenesten er der også mulighed for samtale og forbøn, hvor du i fortrolighed kan tale med præsten eller et andet menneske om hvad du har på hjerte, og hvor du kan få en anden til at lægge ord til den bøn du gerne vil have bedt. Endelig kan du under gudstjenesten gøre brug af "Natkirken", som er et smukt rum placeret bagerst i kirken - kun oplyst af levende lys. Her har du mulighed for at være alene med dig selv, bede, tænde et lys eller tage et bibel-ord fra bibelkrukken. Efter gudstjenesten er der gratis Café i kirkehuset, hvor der er kaffe/ sodavand, franskbrød og hyggeligt samvær. Selve gudstjenesten varer ca. 90 min. og løber af stablen den første fredag i hver måned kl. 20.00 i Herning Kirke. Se kalenderen for Rytmiske Gudstjenester og meget mere på hjemmesiden www.rytmisk.com