Om U2 - anmeldelser og gudstjenester

Om U2 - anmeldelser og gudstjenester

U2gudstjenester i Herning Kirke i tilbageblik:

Læs om alt det nyeste omkring vores U2-gudstjenester ved at klikke HER

Die Herren, Gospel D´Light og Herning Kirke på Torvet på "Himmelske Dage på Heden" 31.05.2019. Se eller gense U2gudstjenesten her

Den 22. marts 2013 - U2gudstjenesten  i Herning Kirke.
Det blev en gudstjeneste, hvor sognepræst Jens Moesgård Nielsen sammen med det professionelle U2-kopiband Die Herren holdt en gudstjeneste fyldt med den irske rockgruppe U2s stærke og bevægende musik og tekster. U2, der gennem mere end 30 år har været et af verdens største – og vigtigste – rockbands.

Medvirken af nye og "gamle"
Gudstjenesten lå fredag op til Påskeugen og temaet var netop påsken med dens vibrerende spændvidde mellem afmagt og håb - fortvivlelse og glæde – død og opstandelse. Denne gang medvirkede det Herningbaserede gospelkor Gospel d'light ved nogle af sangene. Og Jens Meyer var lystroldmand. Det var fjerde gang at dette samarbejde skulle løbe af stabelen. Herning Kirke var både i 2005 og 2007 propfyldt af mennesker til U2-Gudstjeneste. I alt 2500 mennesker deltog i disse. I 2010 afholdt vi to gudstjenester i Viborg Domkirke, hvor mere end 1500 mennesker var med.

Efterspørgsel på U2gudstjenesten
Mange havde spurgt til det – og nu var U2gudstjenesten omsider tilbage i Herning.
Det blev en helt ny og anderledes U2gudstjeneste. Håbet var, at det blev en intens og uforglemmelig aften, der kunne vække eftertanke og inspiration. Læs mere om U2gudstjenesten på www.u2gudstjeneste.dk. og på www.facebook.com/u2gudstjeneste. Her kan man også se billeder fra andre U2gudstjenester og følge med i nyt om U2gudstjenester.

Igen en gratis oplevelse
Det var helt afgørende, at det igen blev en gudstjeneste ikke en koncert – og derfor er var naturligvis gratis adgang. Gudstjenesten var derfor muliggjort af mange forskellige sponsorer. Læs om kopibandet Die Herren på www.dieherren.com
Læs om Gospel d'light på www.gospeldlight.dk

Herning Kirke har to gange dannet rammen om en U2 gudstjeneste i 2005 og i 2007. Læs nedenfor om, hvorfor man kan holde U2 gudstjenester. Se projektbeskrivelsen af U2 guds­tjenesten 2007.

Hvorfor U2 – gudstjeneste?
af sognepræst Jens Moesgård Nielsen

U2 er et af verdens største og mest indflydelsesrige rockbands. Ud over at fylde stadions verden over og sælge CD i tocifrede million-antal, er det et band, der er kendt for at skrive sange, der er fyldt med referencer til bibelen, livet, Gud, kærlighed, had, tvivl, smerte, glæde osv.. Hele sangkataloget kan ses som en stadig Jakobskamp, hvor U2 som ganske unge var meget idealistiske og sang: I will follow, Gloria og Rejoyce. Senere fyldte den sociale og politiske indignation meget og gør det stadig, og altid i konstant inspiration af  kristendommen og i bøn og klage til Gud og opsang til sig selv og verden. I en periode i 90 erne gav U2 stemme til satiren over den medieskabte virkelighed og satte ord på tvivlen, der gnavede og illusionerne, der brast. (Zooropa, Achtung Baby). I det nye årtusind møder  man en livserfaren Bono (forsanger), der både rummer kritikken, klagen, bønnen, syndserkendelsen og lovsangen. Man holder ikke U2 gudstjenester for at lefle for de unge!

Men fordi U2 er en af vor tids allerstørste inspirationskilder til en formulering af kristendommen i et sprog og en tonesprog, der taler til  moderne mennesker og yngre (men også lidt ældre) generationer. Hør og læs mere: Bono i samtale (Scandinavia 2006) giver en indsigt i Bonos tankeverden. Al anbefaling værd! U2 om U2 (Ekstra Bladets  Forlag 2006) Se U2s diskografi på www.U2.com
  
Projektbeskrivelse af U2-gudstjenesterne i oktober 2007:
af Jens Moesgård Nielsen

Formål:
At sætte fokus på kristendommens budskab, om hvad Guds kærlighed har gjort for os mennesker.

Udgangspunkt:
En gudstjeneste med udgangspunkt i U2´s tekster og musik sammen med Die Herren.

Vision:
Lave kirke på en anderledes og nutidig måde. At nå bredt ud til så mange forskellige mennesker som muligt. En gudstjeneste, der skulle være en milepæl indholdsmæssigt, musikalsk, teknisk. En totaloplevelse i lys og lyd.

Delmål:
Lave et provstiprojekt for konfirmander.
Lave et skole-kirke samarbejde.
Lave optaktarrangement i samarbejde med Fermaten. (Koncertfilmforevisning)
Lave en hjemmeside, der 'sparker røv' (www.u2gudstjeneste.dk).
Opnå en bred økonomisk støtte fra kirkeliv og erhvervsliv.

Arbejdsmetode:
En 'taskforce'-gruppe med seks frivillige og to ansatte fra Herning Kirke. En projektleder og en præst med hovedansvar for indholdet. En opdeling i diverse ansvarsområder: kasserer, sponsorer, teknik, frivillige, kontakt til band, pressekontakt mv. Jævnlige møder, kontakt via internettet (groupcare).


  • Herning Kirke
  • Kirkekontoret
    Østre Kirkevej 1
    7400 Herning